Karmamarked 2019

Januar er kold og mørk. Derfor inviterer vi jer til at komme og hjælpe med at sprede lys og varme ved at deltage i Fatimas Hånds arrangement: KARMAMARKED. 

Vi skal bruge dig, 3 af dine timer og alle de ting i dit hjem, som du gerne vil give videre.

Fatimas Hånd vil til januar prøve et helt nyt koncept. Et kræmmermarked, hvor du kan få lov til at sælge dine ting for karmakuponer, til brugerne af Herberget KFUM 

D. 20/1 2019 inviterer vi til socialt karmamarked, mad og hygge på Artillerivej 161, 2300 København S

I får muligheden for at møde en masse dejlige mennesker på herberget KFUM i “benhårde” forhandlinger om jeres lækre second hand varer. Vil du sælge dine lækre vinterstøvler for 5 karmakuponer? Eller går du helt ned til 2?

Ved at stille op med en stand og forhandle om “prisen”, håber vi på at kunne skabe et miljø hvor vi taler med hinanden, istedet for bare at smide en sæk med tøj i en donationskasse. 

Du kommer med dine donationer, får en stand og kan derefter “sælge” dine varer for karmakuponer, som beboerne på Herberget KFUM har at købe for. 

Derefter byder vi på mad og drikke, så vi alle kan nyde resten af dagen sammen. 

Praktisk info:

Størstedelen af beboerne på KFUM er mænd og vi får derfor primært brug for donationer, som mænd kan bruge

KFUMs kollegie huser voksne over 18 år, derfor er der primært brug for donationer til voksne

Dine donationer skal være i god stand og rene. Doner ikke noget du ikke ville sælge på et almindeligt kræmmermarked.

PROGRAM: 

12.00-12.45: Velkomst med lidt godt til ganen og opstilling af stande

12.45-14.45: KARMAMARKED.

14.45-15.44: Sandwich og gode relationer

15.45-16.00: farvel og tak for i dag

Vi har et meget begrænset antal stande, og de fordeles efter først-til-mølle princippet.

For at tilmelde din stand skal du udfylde nedenstående formular.